Dansk stålgrossist siden 2008 · EN 10204/3.1 uden gebyr

INDUSTRISTÅL A/S

Sammenligning

C45 vs 42CrMo4

C45 er det billige kulstofstål til aksler i små diametre. 42CrMo4 er det legerede sejhærdningsstål, dansk maskinbygning bruger, når kernen også skal med. Samme slags emne — aksel, tap, tandhjul — anden hærdbarhed.

INDUSTRISTÅL A/S · teknisk artikel · dansk stålgrossist siden 2008

Hærdbarhed, ikke «kvalitet»

C45 hærder i skallen. I Ø30 kan det være nok. I Ø120 er kernen blød, uanset hvad ovnen siger. Krom og molybdæn i 42CrMo4 flytter den grænse. Du betaler for hærdbarhed, ikke for et finere navn.

  • C45 · 1.0503 — ulegeret, EN 10083-2, små tværsnit
  • C45E · 1.1191 — samme familie, snævrere P/S
  • 42CrMo4 · 1.7225 — Cr-Mo, EN 10083-3, moderate diametre

Hvornår C45 vinder

Beskeden diameter, moderate styrkekrav, og en pris der skal kunne forsvares på en serie. C45N, når tegningen kræver +N. Svejsning er ikke argumentet — så er det S355J2.

Hvornår du skifter til 42CrMo4

Når diameteren vokser, når +QT og en kerneværdi står på tegningen, eller når C45 har givet blød kerne før. Næste trin efter 42CrMo4 er 34CrNiMo6 — ikke mere C45.

Tegning

Send tegning – få pris

Har du allerede en tegning eller stykliste? Send den til os. Kvalitet, dimensioner og certifikat behøver ikke være fuldt specificeret – vi hjælper med resten.

Ofte stillede spørgsmål

Kan 42CrMo4 altid erstatte C45?

Teknisk ofte ja i små diametre, økonomisk sjældent. C45 er det rigtige stål, når tværsnittet og kravet passer. Skift når kernen falder.